Tilpasning samt opfølgning og efterkontrol af høreapparater
Tilpasning:
I Høreklar forstår vi vigtigheden af, at dine høreapparater er tilpasset dit høretab bedst muligt, samt vi stræber efter at give så naturlig en lyd som muligt, via et hjælpemiddel. Vi tilbyder en omhyggelig og præcis tilpasning af lyden i de moderne høreapparater. Vi vil nemlig gerne have, at du får det absolut bedste resultat for lige præcis din hørelse
Ved denne konsultation får du tilpasset de ønskede høreapparater i eget hjem.
Vi vil starte med at finde den helt rette pasform til dig, så de sidder bedst muligt på dine ører (’ledning og propper’), såfremt det ikke er støbte løsninger.
Derefter begynder vi på tilpasningen af lyden i dine valgte høreapparater, her tages der hensyn til din lydopfattelse, for at sikre du får den optimale effekt og lyd i indstillingen.
Der kan ved justering af lyden gøres brug af lydeksempler (høje lyde, vand fra hanen, fjernsyn mm.), for at sikre lyden er optimeret til dine individuelle behov. At de leverer det rette lydniveau og den korrekte lydkvalitet, med klarhed, komfort og lydbehov.
Vi oplyser om, høreapparaternes tekniske egenskaber og hvilke indstillingsmuligheder der er. Hvilke funktioner du ønsker skal være aktive (volumenkontrol, programmer, mobilapp mm).
Derefter gennemgår vi de basale informationer om håndtering og vedligeholdelse. Vi øver i fællesskab at tage dem af og på og hvordan du holder dem rene og funktionelle fremadrettet. Vi tager selvfølgelig højde for dine motoriske forhold samt evne til betjening af de udvalgte produkter, i de ovenstående muligheder.
Vi tager selvfølgelig også en samtale, hvor vi på ny gennemgår dit høretab, udfordringer, din kommunikationsevne. Her opfrisker vi dine behov og ønsker og får os en forventningsafstemning, en samtale der har til hensigt at give realistiske forventninger.
Efter tilpasningen af høreapparaterne, er der en såkaldt tilvænningsproces, her skal hjernen have tid til at omstille sig de nye lydstimuli den modtager. Det er en proces der tager tid, så det er vigtigt at få rigeligt med lydstimuli under prøveperioden, da det er en god mulighed for nogenlunde at kunne bedømme deres effekt og oplevelse i dine vante omgivelser og om du føler de gør den fornødne forskel for dig. (se gerne mere under fanen prøveperiode).
Der gives mange informationer ved en høreapparatstilpasning og for mange er det en helt ny håndtering at skulle forholde sig til. Vi anbefaler derfor altid, at en af dine nærmeste er tilstede, så i er flere der modtager informationerne, så man bedre kan huske og øve sig sammen med en. Dette kan være en tæt relation (Ægtefælle, pårørende, nabo), som du bruger meget tid med og som kender til dine udfordringer. Det vil også være en hjælp under tilpasningen af lyden i høreapparaterne.
Opfølgning og efterkontrol:
Vi følger op med et opkald, for at høre hvordan det går, samt om der skal bookes en tid til finjustering/efterkontrol.
Der er altid mulighed for en kontrol af deres høreapparater. Når du handler høreapparater ved os, har du mulighed for at tilvælge serviceordningen. Denne service er yderst fordelagtig for dig, da vi er en mobil høreklinik der tilbyder hjemmeservice. Serviceordningen indeholder 4 besøg i din 4 års periode, som du frit kan gøre brug af, efter dit behov. Såfremt i føler lydopfattelsen er ændret og skal justeres lidt, kan vi aftale et servicebesøg og vi kommer med glæde forbi for at hjælpe. (Se under serviceordning).
Årligt tager vi kontakt til vores kunder via et brev eller en mail. Dette gør vi for at følge op på, hvordan det går med din hørelse og høreapparater, samt om de har behov for et servicebesøg. Ud over en justering, vil vi ved disse besøg stille diverse brugs- og tilfredshedsspørgsmål.
Remote Care er en måde hvorpå vi kan justere i lyden af høreapparaterne, men på afstand via din mobil app. Denne form tilbydes til ’egnede kandidater’ der kan håndtere mobilappen, eller i samarbejde med hjælp fra pårørende.
Hos Høreklar er vores fokus, at give dig den bedst mulige høreoplevelse. Det som var en ’god hørelse’ for dig i går, kan blive langt bedre i dag. Ved at vælge den rette teknologi og tilpasning, investerer du ikke blot i højkvalitets høreapparater, men i kvalitetsservice. Din hørelse er vores prioritet, så vi har den rette indstilling, både til dig og teknikken. Vores dygtige hørespecialister er dedikerede og vil sikre dig den bedste kundeoplevelse med en omhyggelig og præcis tilpasning.
Det rette høreapparat kræver den rette indstilling – til teknikken, servicen og til dig.